Rangleklods spillede sidst i Horsens som support for VETO på Horsens Ny Teater – denne gang er der byttet lidt på rollen når Tanz blænder op for Spleen United afterparty på Kulissen.
Den nu København-baserede dansker Rangleklods har det seneste års tid igennem eksplosive og intense elektroniske koncerter i undergrundsmiljøerne i Berlin, Århus og København opnået kraftigt tiltagende opmærksomhed.
Rangleklods spillede på SPOT 2011 for en fyldt sal, der blev holdt på kogepunktet. Rangleklods blev herigennem udtaget til at spille på SPOT on Denmark – Cologne i december 2011. I løbet af efteråret 2011 kunne man opleve Rangleklods som support for danske Veto på deres Danmarksturne (bl.a. på Horsens Ny Teater), og i midten af oktober udgav Rangkeklods sin første EP på eget label.
Rangleklods' lyd består af indspillede instrumenter og analogt gear på lige fod med rent digitale og intenst programmede elementer. Tilsammen skaber det lydbilleder, der bevæger sig fra Minimal Techno til 60'ernes Wall of Sound.
I det hele taget peger lyddesign såvel som komposition lige så meget tilbage mod Beach Boys og Doors, som det gør fremad, inspireret af bl.a. James Holden og The Field.
Spleen United Afterparty
Har du billet til Spleen United, giver det gratis adgang til Afterparty med Rangleklods på KulisseLageret. Der er dog begrænset kapacitet, så først til mølle....