For at fejre sidste succes med Rangleklods, har TANZ denne gang valgt at lave dobbelt–op på billetten - det vil sige at du får 2 billetter for 1 billets pris! Og mellem kl. 21:00 og 22:00 er der dobbelt-op på fadøl!
Den sidste koncert i foråret fra Tanz bliver med labelbossen og electronica-legenden Rumpistol, der har taget anmelderroste Heidi Mortenson med på turné rundt i det ganske, danske land.
Rumpistol er en af Danmarks førende electronica-artister, som gennem tiden har lavet så meget forskelligt at det næsten er umuligt at liste kort op; blevet spillet i BBC Radio 1 af legendariske John Peel, startet og drevet Rump Records, et af Danmarks bedste electronica-labels, udgivet 3 anmelderroste albums, skrevet musik til et britisk teaterstykke af HC Andersens ”Den lille pige med svovlstikkerne”, remixet alt fra Efterklang til Analogik, indspillet med en ecuadoriansk sanger og en freejazz trommeslager og spillet på alt fra Roskilde Festival til ravefestivalen Fusion.
Lydkunstneren Heidi Mortensons stil er ikke nem at kategorisere eftersom hendes sange er ubundet til en bestemt genre. Kassettebåndsudgivelsen Circular Tape er f.eks. lavet blot ved hjælp af en mikrofon og 7 pedaler hvor lydkilden er Heidi's stemme.
Mortenson fik meget opmærksomhed på hendes koncert på SPOT Festival 2008, der fik gode anmeldelser i pressen, hvor GAFFA krediterede hende 5/6 og hvor den britiske UK Telegraph udtalte “hvis Madonna virkelig ønsker at begynde at skubbe populærmusik ind på nye områder, skulle hun glemme at arbejde med etablerede amerikanske producer talenter som Timbaland, og give denne gale dansker et opkald "