Masser af rutine. Masser af spilleglæde. Masser af nerve. Sådan er Skriver Bjarnesen Blues Band.
Med et halvt livs erfaring fra scenen er Henrik Skriver og Jesper Bjarnesen de naturlige midtpunkter i denne gyngende kvartet, som på kort tid er blevet et af de mest populære live-navne i Østjylland.
Bandet er garanter for fest og god musik, og byder på en overbevisende rundtur i det enorme blues-katalog – med plads til både det afdæmpede og inderlige og det ruskende og rullende.
En mørk efterårsaften med toner af ”the blues” – en perfekt start på en weekend.