Danmarks nye dancehall-champs skyder efterårssæsonen igang på KulisseLageret.
Med et par gode radio-hits og ikke mindst et par 6-stjernede anmeldelser af deres optræden på Roskilde-festivalen dette år, er der ingen vej uden om: Vi MÅ have dem forbi Kulissen.
Vi citerer:
Berlingske: Aftenens helt store oplevelse stod Klumben & Raske Penge imidlertid for. Til den måske mest velbesøgte koncert i Pavilion Juniors levetid trakterede den dynamiske dancehall-duo med en sand perlerække af flabede, intelligente og indignerede hits, der fik Roskilde-folket til at tabe hovedet i begejstring.
6 ud af 6 stjerner
Soundvenue: Efter denne koncert kan få være i tvivl om, at ʼFaxe Kondiʼ er denne sommers største tune(…) og at dancehall stadig godt kan gøres både autentisk og på dansk.
6 ud af 6 stjerner
Gaffa: Dansk dancehalls tredje guldalder blev for alvor cementeret af Klumben, Raske Penge og
deres liveorkesters debut.
5 ud af 6 stjerner
Til at sparke gang i festen vil DJ RaggamuffinMan vende plader fra kl. 21, og fortsætter efter koncerten.
Billetsalget er allerede startet, så der er ingen undskyldning for ikke at sikre dig en plads til sæsonens første fest.